Grøn pulje

VE-Loven

Lov om fremme af vedvarende energi (også kaldet ”VE-loven”). Reglerne for den grønne pulje findes i lov om fremme af vedvarende energi §§ 6-12 (VE-loven).
Læs Lovbekendtgørelse nr. 1031 af 6. september 2024.

 

Grøn pulje støtter projekter

Med grøn pulje bliver opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles vedvarende energianlæg. Kommunen administrerer midlerne, og midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag. Det er hensigten, at midlerne fortrinsvist skal støtte projekter ansøgt af nære naboer til det vedvarende energianlæg samt grønne tiltag i kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til kommunen som en engangsbetaling efter nettilslutning.

Følgende vilkår gælder for den grønne pulje

Opstiller af VE-anlæg skal indbetale et engangsbeløb til en grøn pulje, som svarer til:

  • 313.000 kr. pr. MW ved landvindmøller.
  • 125.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg.

Hvis et anlæg er opstillet på tværs af flere kommuner, skal beløbet deles forholdsmæssigt mellem dem i forhold til den kapacitet, der opstilles i hver enkelt kommune.

  • Kommunalbestyrelsen skal formidle tilskuddet fra den grønne pulje.
  • Naboer og lokale i øvrigt, som har bopæl i kommunen, kan ansøge om midlerne.
  • Hvis ikke kommunalbestyrelsen har allokeret midlerne 5 år efter indbetaling, skal pengene indbetales til statskassen.

Vilkårene oplistet ovenfor er ikke udtømmende eller endelige.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem bestemmer, hvor et solcelleanlæg skal ligge?

Etableringen af et solcelleanlæg kan være en lang proces, der involverer både lodsejere, naboer, lokalpolitikere, eksperter og opstillere. De kræver en tilstrækkelig enighed og/eller godkendelse ifm. leje/køb af jord, miljøkonsekvensrapport, kommunalplan, offentlige hørringer og debatter samt tilladelser og evt. dispensationer.

Hvorfor er der i nogle tilfælde solceller i forbindelse med vindmøller?

Vindmøller og solceller supplerer hinanden rigtig godt, da de normalvis producerer bedst på forskellige tider af året og under forskellige vejrforhold. På den måde udnyttes nettilslutningen også maksimalt, hvis der placeres solceller i forbindelse med vindmøller.

Hvordan ser solcellers samlede energiregnskab ud?

En solcelle har igennemsnit produceret den elektricitet, der er blevet brugt til at fremstille den, i løbet af ét år. Et solcellepanels levetid er ca. 30 år - derfor kan en solcelle producere 30 gange så meget energi, som det har krævet at producere solcellen.