I udgangspunktet er solpaneler og produjktionen af elektricitet helt lydløst, og der er endda forsøgsordninger i gang, hvor solceller skal fungerer som støjreduktionsværn ifm. motorveje.

Dog kan der opstå støj ifm. opsætning af solcelleanlægget. Når anlægget er i drift, kan der være en lav brummen fra inverteren, som konverterer elektriciteten fra jævnstrøm til vekselstrøm. Da det er i løbet af dagen, når solen skinner, at omdannelsen af solenergi til elektricitet sker, vil der også være mindre aktivitet - og dermed mindre brummen - fra invereren om natten. Hvis anlægget har en køler installeret til at køle inverteren, kan denne også høres ved en let blæsen, når den er slået til.

Solcelleanlæg fremmer naturbeskyttelsen og biodiversiteten, idet de typisk placeres på landbrugsjord. Når jorden omlægges fra landbrug til solceller, nedlægges landbruget på jorden, så den ikke længere dyrkes.

Landbruget udleder bl.a. drivhusgasser ved jordbearbejdning, gylle og sprøjtemidler, hvilket ikke er relevant i solcelleparker. Omlægning til solceller vil altså både mindske noget af landbrugets udlednig af drivhusgasser, samtidig med at der naturligvis produceres grøn strøm.

Desuden øges biodiversiteten i områder, der omlægges fra landbrug til solcelleanlæg. Især hvis der i forbindelse med anlægget sås eller plantes hjemmehørende arter i og omkring anlægget. Det estimeres, at biodiversiteten kan forbedres med op til 61 % i løbet af 30 år ved omlægning fra landbrugsjord til solcelleparker.

Landbruget begrænser i høj grad mængden af arter, der gror, idet det typisk kun dyrkes én specifik afgrøde på et stykke jord. Solcelleanlæg giver derved højere grad mulighed for en mere naturlig beplantning, hvor der gror flere arter sammen, frem for blot én afgrøde

Mange tag kan ikke bære solanlæg og ville derfor først skulle styrkes. De store jordbaserede anlæg passer desuden bedre ift. elinfrastrukturen og ift. at holde balancen på elnettet.